Ideologier: Deres brug og misbrug i ponerologiske processer

Ideologier: Deres brug og misbrug i ponerologiske processer

Uddrag fra bogen: Politisk Ponerologi: En videnskab om ondskabens natur tilpasset til politiske formål, af Andrew M. Lobaczewski, Ph.D.

Det er almindeligt for en ponerogen/(eng: ponerogenic - dvs. ondskabsfremkaldende) forening eller gruppe at indeholde en særlig ideologi som altid retfærdiggører dens aktiviteter og som giver særlige propaganda motiver. Selv en mindre bande slyngler har sin egen melodramatiske ideologi og patologiske romantik. Menneskelig natur kræver at nedrige emner bliver omkranset af en overkompenserende mystik for at stilne ens samvittighed og bedrage bevidstheden og de kritiske evner, hvad enten det er ens egne eller andres.

Hvis sådan en ponerogen forening kunne afklædes sin ideologi, ville intet andet forblive undtagen psykologisk og moralsk patologi, nøgen og uattraktiv. En sådan afklædning ville selvfølgelig fremkalde en ”moralsk skandale”, og ikke kun blandt medlemmerne af foreningen, selv normale mennesker, som fordømmer den slags forening sammen med dets ideologier, ville føle sig såret, berøvet noget som udgør en del af deres egen romantik, deres måde at opfatte virkeligheden. Måske endog nogle af denne bogs læsere vil blive fortørnet over forfatterens uhøjtidelige afklædning af det onde for alle dets literære motiver. Arbejdet med at fremkalde sådan en ”strip-tease” kan således vise sig at være mere vanskeligt og farligt end ventet.

En primær ponerogen forening skabes på samme tid som dets ideologi, måske endog noget tidligere. Et normalt menneske opfatter sådan en ideologi som værende forskellig for verdenen af menneskelige begreber, tydeligt suggererende, og endog primitivt komisk til en vis grad.

En ideologi i en sekundær ponerogen forening er formet ved gradvis tilpasning af den primære ideologi til andre funktioner og mål end de oprindeligt dannende. En vis form for ideologisk lagdannelse eller skizofreni finder sted under poneriserings (eng: ponerization) processen. Det ydre lag tættest på det oprindelige indhold bliver brugt for gruppens propaganda formål, særligt af hensyn til den ydre verden, selvom det også kan anvendes indeni foreningen med henblik på mistroiske lavere stående medlemmer. Det andet lag vises eliten der ikke har problemer med forståelsen. Den er mere hermetisk, generelt dannet ved at liste en anden mening ind i de samme betegnelser. Siden identiske ord betegner forskelligt indhold afhængig af det lag (i foreningen) som det drejer sig om, kræver forståelsen af denne ”dobbelt tale” at man er flydende i begge sprog.

Gennemsnitsmennesker bukker under for det første lags suggererende antydninger gennem lang tid før de lærer også at forstå det andet. Enhver med en vis psykologisk afvigelse, specielt hvis han bærer en maske af normalitet, med hvilken vi allerede er bekendt, opfatter øjeblikkeligt det andet lag som værende tillokkende og betydningsfuldt, det blev, efter alt, dannet af mennesker som ham selv. Forståelsen af denne dobbelttydiged er derfor et besværligt arbejde, som meget naturligt fremkalder psykologisk modstand. Selve sprogets dualitet er imidlertid et symptom, der er karakteristisk for denne særlige sygdom, indikerende at den pågældende forening af mennesker er berørt af den ponerogene proces i fremskreden grad.

Ideologien i foreninger eller sammenslutninger påvirket af dette forfald har visse konstante faktorer uanset deres kvalitet, eller rækkevidden af deres handlinger, nemlig motivationen fra en forurettet gruppe, en radikal rettelse af uretten, og de højere værdier hos de individer som har tilsluttet sig organisationen. Disse motivationer letter sublimeringen af følelsen af at være blevet forurette og anderledes, forårsaget af ens egne psykologiske fejl, og forekommer at fritage individet for nødvendigheden af at følge ubekvemme moralske principper. I en verden fuld af virkelig uretfærdighed og menneskelig ydmygelse, hvilket gør det fremmende for en ideologi at indeholde de ovennævnte elementer, kan en forening af dets omvendte let bukke under for forfald. På dette tidspunkt vil de mennesker der har tendens til at acceptere den bedre version af ideologien også længe have en tendens til at retfærdiggøre sådan en ideologisk dualitet. Proletariatets ideologi, som sigter på en revolutionær omstrukturering af verden, var allerede kontamineret af en skizoid mangel i form af en forståelse for og tro på den menneskelige natur. Intet under da at den så let bukkede under for en typisk forfalds proces for at nære og forklæde et makro-socialt fænomen hvis grundlæggende hovedindhold var fuldstændigt forskelligt.

For fremtidig reference, lad os huske: ideologier behøver ikke personer der holder tilskuernes opmærksomhed fangen (eng: spellbinders. På dansk har man ordet at tryllebinde som er det samme som at betage, bjergtage, fascinere, forblinde, fortrylle, have i sin hule hånd, troldbinde – kilder Gyldendals Engelsk-Danske Ordbog, samt DanskOrdbogen fra Systime.dk, For fremtiden vil jeg danne og bruge ordet ”tryllebindere” for kortheds skyld). Tryllebindere behøver ideologier for at underkaste dem deres egne afvigende formål.

På den anden side, det faktum at en eller anden ideologi degenereres sammen med dens tilhørende sociale bevægelse, for senere at give efter for dens skizofreni og tjene formål som ideologiens stiftere ville have afskyet, beviser ikke at den var værdiløs, falsk eller fejlagtig fra begyndelsen. Helt det modsatte: det sker snarere at ideologien af en hvilken som helst bevægelse, selv om den er hellig sandhed, under særlige historiske betingelser kan give efter for poneriserings processen.

En given ideologi kan i virkeligheden have indeholdt svage punkter, der indeni bar fejl fra menneskelige tanker og følelser. Eller det kan være, at den i historiens løb er blevet infiltreret af mere primitivt fremmed materiale, som kunne have indeholdt ponerogene faktorer. Sådant materiale ødelægger ideologiens interne homogenitet. Kilden til sådan en infektion af fremmed ideologisk materiale kan være det herskende sociale system med dets love og sædvaner baseret på en mere primitiv tradition, eller et imperialistisk styrelses system. Det kan selvfølgeligt også være en anden filosofisk bevægelse, ofte kontamineret af dets grundlæggers excentricitet der lagde kendsgerningerne til last for ikke at stemme overens med sin dialektiske bygning.

Det romerske imperium, indbefattet dets legale system og fattigdom på psykologiske begreber kontaminerede på tilsvarende måde kristendomens primære homogene ide. Kristendomen blev nød til at tilpasse sig til sameksistensen med et socialt system hvori ”dura lex sed lex” (loven er hård, men det er loven), ikke en forståelse af mennesker, besluttede en persons skæbne. Dette ledte senere til et ønske om at nå evangeliets mål ved hjælp af romerske metoder.

Jo større og sandere den oprindelige ideologi, jo længere er det i stand til at nære og samtidig forklæde for menneskelig kritik det fænomen, som er produktet af den allerede kendte specifikke degenerative proces. I en stor værdifuld ideologi er faren for små sind skjult; de kan blive faktorerne for en sådan indledende degeneration, som åbner døren for en invasion af patologiske faktorer.

Derfor, hvis vi har til hensigt at forstå den sekundære poneriserings proces og dets indhold af menneskelige forbindelser, som bukker under for det, bør vores bevidsthed adskille den oprindelige ideologi fra dens modstykke, eller endog karikatur, skabt af den ponerogene proces. Abstraherende fra enhver ideologi, må vi, ved analogi, forstå kernen i selve processen, der har sine egne ætiologiske årsager, værende potentielt er tilstede i ethvert samfund, såvel som de karakteristiske udviklings patodynamikker (eng: pathodynamics).

Oversat fra engelsk med titlen Ideologies: Their Use and Misuse in Ponerologial Processes, fra http://ponerology.blogspot.com/2006/01/ideologies-their-use-and-misuse-in.html Opsat af Laura Knight Jadczyk 17 Januar 2006